Det er et af dansk politiks lidt underlige kendetegn, at talen – den ophøjede med vandglas og læsebriller, den rasende fra toppen af en stige – ikke rigtig anerkendes. I lande som USA og England er talen en kunstart og en betydelig del af det politiske håndværk, og selve talerne bliver til med hjælp fra landenes bedste skribenter. Men ikke i Danmark. Måske fordi store politiske initiativer er flyttet fra den åbne talerstol til kommissionernes og rådenes lukkede verden. Måske vi som folk aldrig rigtig har tændt på den store retorik, tværtimod. Gode talere er nærmest lidt suspekte; form over indhold, synes de fleste at mene. Hvilket naturligvis er noget sludder. Politik kræver ord, og ord kræver tale. Det er derfor en god idé med en bog om taleskrivningens håndværk. Og en vældig god idé at lade bogen fokusere på både de politiske taler og de præsentationer, som i dag præger hverdagen i alle virksomheder og organisationer.
Virksomhederne bruger millioner af kroner på markedsføring, mens selve talen fremdeles overses som muligheden for at vinde både medarbejdere, medlemmer og kunder.
