Romantikkens forfatterinder’ af Lise Busk-Jensen er det mest omfangsrige værk (på 1.856 sider) om kvindelige forfattere, der er produceret på dansk, og det kaster kaskader af lys ind over mange både glemte og næsten glemte kvindelige forfattere eller forfatterinder, som Lise Busk-Jensen fastholder at kalde dem. I 1983 forsvarede Pil Dahlerup sin pionerdisputats om det moderne gennembruds kvindelige forfattere, og det var så stor en begivenhed, at forsvarshandlingen blev henlagt til Københavns Universitets Festsal, og her var der stuvende fuldt.
Lise Busk-Jensens værk er antaget som disputats ved Københavns Universitet, og forsvaret siges at skulle finde sted en gang her i det tidlige forår. Forhåbentlig bliver det også en festlig begivenhed. ‘Romantikkens forfatterinder’ medtager og behandler alle kvindelige forfattere, der på den ene eller anden måde var aktive i årene fra 1800 og frem til det moderne gennembrud omkring 1870.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























