Drengedrømme, drengelængsler og et vittigt-ømt portræt af mennesker i landsbyen Ormslev på Århuskanten i begyndelsen af 1960’erne er nogle af ingredienserne i Per Gammelgaards erindringsroman ‘Den frie købmands søn’. Den frie købmand, som jo siden er gået heden, er allerede på bogens fortælletidspunkt en truet art, men hverken købmanden, hans kone eller andre i landsbyen tror et øjeblik på, at den nymodens selvbetjeningsdille vil slå an. Næ, danskerne vil betjenes personligt, siger man besværgende til hinanden i Franks familie. Frank hører ikke rigtig efter, han er mere optaget af Elvis og Cliff og de andre udenlandske musikfolk, mens Franks far hævder, at kunderne køber mere, når Birthe Wilkes og Gustav Wincklers stemme flyder ud i butikken. Frank og chefredaktøren Frank er vild med musik, han laver sin egen radio, han kan synge, og han synger smukt og godt og får en berømmelse på en fjorten dages tid, inden hans stemme brat går i overgang, og hans sangkarriere hermed er overstået.
Den unge Frank synes, at andre skal oplyses om den nye musik, han begynder at skrive notitser om den, og en dag tager han mod til sig, drager ind til Århus og vandrer op på til Aarhuus Stiftstidendes redaktion med noget af det, han har skrevet.
