Store filosoffer synes i dette land at have en forkærlighed for at skrive under pseudonym; og selv om vi andre som deres landsmænd gerne roser os for vor tolerance, må vi konstatere, at end ikke 'Preislers forlag til fordel for genstridige personer' kunne se det muligt at udgive Peter Zinkernagels seneste lille udgivelse under pseudonymet 'Sund fornuft'. Der må åbenbart være grænser for galskaben. Peter Zinkernagel oplever sig som en moderne Sisyfos, der igen og igen må påtage sig Hamlets rolle og spille gal for at bekæmpe den kollektive galskab, der selv mener at være just nævnte sunde fornuft - som den af ophavsretlige grunde derfor ikke kan tillade genstridige personer at bruge som pseudonym. Modsat tilfældet med Regine Olsens dagbog ville ingen dog være i tvivl om forfatteren til den lille bog på en snes sider med koncentrerede udsagn, oftest i form af autoritative hovedsætninger, som kan lede tanken hen til Wittgensteins berømte 'Tractatus'. Zinkernagels ærinde er som i hans tidligere udgivelser at vise os, at vi tager grundigt fejl i nogle tilvante forestillinger om, at vi som Descartes kan tvivle om alt. Således kan vi ikke meningsfuldt bestride den fysiske verdens eksistens; ej heller at fysikkens love må være netop dem, vi kender; at to plus to er fire selv i andre solsystemer; at vi er personer med en krop, der altid er indfældet i en situation, som ikke lader sig udtømmende beskrive; at vi qua personer har objektive rettigheder; samt at der findes en objektiv og ubestridelig politisk norm gående ud på, at menneskers rettigheder bør respekteres.