Bygningskulturarv er en forlængelse af krig

Blodrød plæne. C.F. Hansen  tegnede dette skægge landsted for  bankdirektør A.F. Gebaur i 1806.  Oprindelig var huset en etage lavere,  udstyret med stråtækt tag og blev kaldt Negerhytten. Det var en tidstypisk  romantisk blanding af Roms Pantheon, fransk revolutionsarkitektur og engelsk havekunst.
Blodrød plæne. C.F. Hansen tegnede dette skægge landsted for bankdirektør A.F. Gebaur i 1806. Oprindelig var huset en etage lavere, udstyret med stråtækt tag og blev kaldt Negerhytten. Det var en tidstypisk romantisk blanding af Roms Pantheon, fransk revolutionsarkitektur og engelsk havekunst.
Lyt til artiklen

Danmark fører 4-1 over Tyskland i en lidet glorværdig kamp.

Vi har hærget og fjernet tyske nationale monumenter i Sønderjylland i et omfang, vi har været særdeles villige til at glemme, mens tyskerne på deres side kun har gjort det én gang. Men det glemmer vi heller aldrig: De fjernede Istedløven og sprængte Skamlingsbankestøtten i 1864. Det indgår i en af de helt store danske mentalitetsfortællinger om tabet af fyrstedømmerne Slesvig og Holsten i 1864. Dengang 40 procent af Danmarks areal overgik til fjenden, bristede rigets europæiske stormagtsdrøm uopretteligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her