Fotograf Mikkel Alexander Grabowski (f. 1966) er en forelsket mand.

Som teenager kastede han sit blik på Mølleåen, og den fascination, det afstedkom, sidder stadig i ham. Feberen i hans krop bredte sig og betød, at han i mere end 30 år har indåndet, indsnuset, iagttaget og fotograferet Mølleåen.

Som strækker sig fra Buresø i vest til Øresund ved Strandmøllen i øst.

I vand til knæene
Det er der kommet en bog med 150 fotografier ud af, stedgengivelser på et detaljeret kort og et billedregister med årstal for hvert enkelt billede.

Billeder taget over et 30-årigt forløb, i al slags vejr og lys, på alle årstider. Langt de fleste er i farve og kun enkelte i sort-hvid. Som er trykt i fin 4-farve-gengivelse.

I bogens fotografier er alt, hvad hjertet kan begære af naturindtryk; stemningsfulde aftenbilleder, spejlinger i vand, det grønneste grønne, man kan ønske sig, smukke solnedgange, frøer, ræve, fugle, mønstre, trækroner, åkander, sne, efterår. Vanvittigt smukt efterår.

LÆS ANMELDELSE

I et informationsrigt forord beskrives Mølleåens historie, og måske hovedårsagen til Grabowskis forelskelse kan findes i hans egne ord:

»Vand er et af de fire grundelementer, og inden for dybdepsykologien symboliserer vand vor underbevidsthed. Vandet gemmer på en hemmelighedsfuld og næsten utilgængelig verden lige under overfladen. Vandets gennemsigtighed nærer fantasien og giver nye, spændende dimensioner til naturoplevelsen«.

Selvfølgelig har han ikke som ung knægt stået i vand til knæene og memoreret disse tanker, men det giver mening at høre ham som voksen mand forsøge at indkredse sin fascination af Mølleåen og dens omgivelser.

Redigeringsmæssige afveje
Bogen udstråler en stor ro og tålmodighed. I det meste fotografi er tid en afgørende faktor for et heldigt udfald af ens bestræbelser, og specielt naturfotografi stiller krav til langsommelighed.

Bogens styrke er, at man tydeligt fornemmer, og ser, at Grabowski har brugt tid og energi på at opsøge steder, han har haft et specielt øje for. Men som det nogle gange sker, så bliver ens styrke også ens svaghed.

Det er også sket med bogen, og det fordi hans forelskelse og følelser har ført ham på afveje. Ikke på fotografiske afveje, for der findes vel ikke de billeder, der ikke skal tages, men på redigeringsmæssige afveje.

For det er ærgerligt, at de usædvanlige, smukke og meditative fotografier, bogen er så rig på, har tendens til at drukne i et villet ønske om at stopfodre læseren. Det er ligesom at gå til koncert med ens idoler og så pludselig opdage, at de faktisk ville gøre alle en stor tjeneste ved at stoppe koncerten og ikke fortsætte i timevis.

Selv når man har fået stillet sin sult, skal man have lyst til en ekstra bid.

Fuld kontrol

Hvad bogen indeholder af fotografisk skønhed og projektmæssig udholdenhed, mangler den i redigeringsmæssig linje og stringens.

Grabowski skulle have bidt sig selv i armen og fundet en uvildig billedredaktør, der kunne sortere i det vældige materiale, rense nogle af gentagelserne ud og halvere antallet af billeder. Men jeg ved godt, at det er et urimeligt og ufølsomt synspunkt.

Mikkel Alexander Grabowskis projekt er con amore gange 1.000, bogen er udgivet på eget forlag, og når det sker, betyder det ofte, at forfatteren har fuld kontrol. Nu skal den trykkes af, og det så man kan høre braget.

Men kniber man øjnene lidt i og overhører Grabowskis stærke ønske om en ’double up’, så er der megen ro og skønhed at finde i ’Mølleåen’.

fortsæt med at læse

Fotobog om forladte ting er interessante, kedelige billeder