Reporteren Michael Dobbs’ bog er i første række historien om Operation Pastorius, en sabotageoperation mod USA, som den tyske efterretningstjeneste iværksatte under Anden Verdenskrig. To hold sabotører blev sendt af sted med ubåde. De medbragte sprængningsudstyr og masser af knitrende dollar. Målet var at ramme den krigsvigtige letmetalindustri og transportsystemet.
Det første hold blev en juninat i 1942 sat i land på en øde strand ved Long Island uden for New York, det andet nogle dage senere længere sydpå ved Floridas kyst. Alt gik galt. Efter få uger var alle otte sabotører pågrebet, især fordi lederen, George Dasch, saboterede operationen og satte sig i kontakt med FBI.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























