Det er klart nok en vovelig affære at udnævne sig selv til »Danmarks førende kvindelige sexolog« på flappen af sin erindringsbog – man inviterer næsten til bøvl og ballade med mindre ødsle kolleger, som måske endda slår en proper næve. Men i tilfældet Sanne Neergaard skulle man mene, at der var dækning for selvbevidstheden, og holdt op mod tidens fotogene mediesexologer taler vi i hvert fald om en decideret faglig sværvægter: Foruden psykologgrad og sexologisk-gestaltterapeutisk efteruddannelse har Neergaard i årevist drevet en solid privatpraksis nord for København.
Hertil kommer, at hun indtil for nylig bestyrede ’Sannes sider’ i ugebladet Femina, som foruden – må man tro – at skaffe smør på brødet også sikrede en trofast fanskare, som kun er et fåtal af danske psykoterapeuter forundt. I erindringsalder Det handlede om kærlighed og kvindeliv, og tonen i klummer og brevkassesvar (flere af dem er udgivet i bogform) var præget af en afvæbnende ligefremhed, som med årene blev forfatterens signatur og uden tvivl har haft kolossal betydning for mange. Nu er 63-årige Neergaard så kommet i erindringsalderen, og det er ikke uden forventning, man sætter tænderne i den farverige terapeuts meritter – med kongenialt forord af veninden Jane Aamund og et sommerduftende omslag, hvor hovedpersonen med skælmsk smil titter frem gennem blåregn og lufttørret blonde-bh.
