Hvordan ender et hippiebarn, opvokset i kollektiv og uden specielt mod på idræt eller skolegang, med at dyrke den hårdeste sport af dem alle? Torbjørn Sindballe var en af verdens bedste triatleter på den lange distance (3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb). For et år siden måtte den 33-årige atlet sige stop til livet som professionel på grund af en medfødt hjertefejl. Men inden da lykkedes det ham gang på gang at bevise, at man kan, hvad man vil. I hvert fald hvis man øver sig på den rigtige måde. En bog om motivation Og denne jernmand er så reflekteret og bevidst om sine mentale processer, at det ikke ender som en bog om triatlon, men som et lærestykke om, hvordan man skaber sin egen motivation og bliver på sporet trods livets turbulens. Egentlig begynder historien om teenageren Tor som alle andre historier om unge, retningsløse mænd. Han driver rundt i Albertslund vest for København og er ikke ret optaget af noget som helst. Indtil han prøver at køre cykelløb.
Solgt på triatlon
Her opdager han for første gang, at han genetisk kan optage og omsætte mere ilt end andre mennesker. Han oplever sin første succes.
Da han så falder over triatlon – og ikke mindst ser de stramme heldragter, som udøverne har på – er han solgt.
Han ønsker sig en rigtig racercykel, bruger sine sparepenge på eksotiske triatlonmagasiner, som de kun har i kiosken på hovedbanegården, og han drømmer om sin egen, tætsiddende dragt. Sanselig dannelsesrejse Efter gymnasiet begynder han at læse idræt, hvor han kan fordybe sig i pulstræning, fedtforbræning og glukosepolymerer. Mens han fabler om nanocarbon, aerodynamik og det perfekte speedsuit.
