Tit kommer vi for sent til at tale med vores forældre om deres liv.
Enten blæser man på De Gamles anekdotiske fortid, eller de holder tæt – som mange lærte under krigen. Pludselig er de for syge og for trætte til at tale.
Senere i livet kan man føle det næsten livsvigtigt at kende deres historie, og man higer og søger efter revner i forhænget for at vide: Hvem var de? Hvad tænkte og følte de? Hvordan havde de det med hinanden? Morten Thing har været klogere. Han har haft stærke, selvbevidste forældre: Dora Thing (1919-2002) og Børge Thing (1917-71), og i starten af 1990’erne bad han sin mor fortælle til båndoptageren en dag hver uge. Bagefter lærte han sig endda jiddisch for at kunne forstå hendes jødiske miljø. Flæskesteg og kommunisme Den nysgerrighed er brændstoffet bag hans store bog i fjor, ’De russiske jøder i København 1882-1943’, om de østjødiske indvandreres kultur.
