Dorrit Cato Christensen har skrevet en meget privat bog om sin datter Luise, der i 2005 blot 32 år gammel døde under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Efter Dorrit Cato Christensens opfattelse døde hendes datter som følge af forkert medicinering, og hun har efter det tragiske dødsfald stiftet foreningen Død i psykiatrien, der er et forum, hvor efterladte pårørende kan dele deres erfaringer og finde støtte hos hinanden. Selv om hun i årene før Luises død havde forsøgt at få en dialog med de behandlende læger, var dette ikke muligt, og netop derfor handler bogen også om en mors afmagt over for et behandlingssystem, der ikke altid er i stand til at lytte til patienten eller den pårørende.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























