Da Amagerbanken en kold februaraften i 2011 gik ned med flaget, var det ikke kun en mellemstor folkekær bank i hovedstadsområdet, som krakkede. Det var en af de historiske dage, hvor flere hundrede små håndværkere og forretningsdrivende, ja helt almindelige bankkunder, en kommune og en sejlerforening tabte en pæn del af deres opsparing i rekordtempo - alene fordi deres bank krakkede. LÆS OGSÅFinansekspert om bankkollaps: Staten taber mange penge på det her Den slags dramatiske økonomiske konsekvenser for almindelige indskydere har et bankkrak ikke haft i nyere tid.
Tilliden fik et knæk Dermed blev Amagerbankens død ikke kun en lokal dansk begivenhed, som var en selvskreven tophistorie på TV 2 News. Det var også en 'story', som fik den internationale bankverden og presse til at se med en noget større skepsis på den danske finansverden. Tilliden til de danske banker og forventningen om, at den danske stat er parat til at løse alle større kriser i bankerne for enhver pris, fik et alvorligt knæk. For hvordan kunne en bank, som staten havde postet milliarder i at holde oven vande gennem længere tid, pludselig få lov at krakke med milliardtab til følge for aktionærer, obligationsejere, andre banker og staten. Det er hele den særprægede historie, som erhvervsjournalisten Uffe Gardel fra Berlingske Business forsøger at kortlægge og udrede i bogen: 'Amagerbanken - en unødvendig undergang'.
Underholdende og farverig fortælling Det kan lyde som en knastør og trist sag, som bedst egner sig til at blive fortalt i finanstidsskrifter, men det er slykkedes for Uffe Gardel at få lavet en yderst underholdende og farverig fortælling, som vi alle kan lære noget af.
LÆS OGSÅInvestorer vil have Amagerbank i byretten Og tilmed en bog, som visse steder har et så farvestrålende persongalleri, at man føler sig hensat til tv-serien 'Matador', Mads Skjern, livet i Korsbæk og forfatteren Lise Nørgaards skildringer af livet i Danmark, fra før verden gik af lave. En bankdirektør, som dør under dramatiske omstændigheder, mens han forsøger at redde hele Amagers bank og ære, samt kulørte rigmænd som Brask Thomsen og Karsten Ree, der begge har brændt sig på at involvere sig i Amagerbanken, er med til at gøre fortællingen om krakket til en helt anderledes og læseværdig erhvervshistorie.
Alvorlig baggrund Man som sagt - baggrunden er såmænd alvorlig nok. Uffe Gardel skriver, at vi danskere står tilbage med en samlet regning på 8-9 milliarder kroner efter dette seneste større danske bankkrak. Så det er også den almindelige skatteborger, som har tabt på den ulykkelige begivenhed.
LÆS OGSÅUndersøger af Amagerbanken er fundet Som titlen på bogen mere end antyder, var det muligvis ikke nødvendigt, at Amagerbanken døde. Måske ikke, men det fulde svar får vi næppe. Men Uffe Gardel giver os et godt indblik i et dansk finanssystem, hvor ganske mange aktører kan få det hele til at se meget amatøragtigt ud. FACEBOOK