Bjergbestigerne har kæmpet sig op på toppen af verdens ondeste bjerg. Men da de skal ned fra K2, har en lavine revet deres sikringsreb bort. No way down. 1. august 2008 bliver den værste dag i K2’s uhyggelige historie. Forfatteren Graham Bowley, journalist på New York Times, holder sikkert styr på de mange personer i dramaet og krydsklipper elegant mellem døden på bjergtoppen og klatrernes forhistorier.
Der er bogstavelig talt kø på Himalayabjerget. Hold og klatrere fra Korea, Pakistan, Nepal, USA, Serbien, Norge, Holland, Italien, Spanien, Frankrig og Irland kæmper for at komme op netop den dag, hvor vejret tillader et topforsøg.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























