Hvis en familie kun har én kunstbog stående i bogreolen, er det sandsynligvis en bog om Skagensmalerne. Malerne, der drog til Skagen og enten afbildede hinanden i festligt samvær eller de lokale fiskere i kamp mod bølgerne, hører til de overhovedet mest populære i den danske kunsthistorie. Hver generation har haft sit bud på, hvordan dette uopslidelige stof skulle præsenteres og fortælles. I de gode gamle dage blev både legenderne og sandhederne beskrevet af Alba Schwartz, Karl Madsen og Walter Schwartz, der havde været en del af miljøet, af journalisten Ernst Mentze og på det seneste - af kunsthistorikeren Knud Voss. Fra i dag er det Lise Svanholms nye bog, man skal hente ned fra hylden, hvis man lige skal have genopfrisket tidspunktet for Holger Drachmanns første besøg på Skagen, året for Anna Brøndums og Michaels Anchers bryllup eller gæsterne omkring bordet i P.S. Krøyers 'Hip, Hip, Hurra'. Og til netop det formål er bogen forsynet med et fyldigt navneregister. Når det gælder det biografiske og anekdotiske stof, har disse bøger stået på skuldrene af hinanden, hvis de ikke ligefrem har siddet på skødet af hinanden. Brugen af citationstegn har været overvældende, hver gang denne historie skulle skrives. Et langt stykke ad vejen kunne den sidste i rækken - 'Malerne på Skagen' - heller ikke være skrevet uden de første. Både Karl Madsens og Schwartz' bøger (Albas såvel som Walters) citeres in extenso. Interessen for Skagensmalerne handler jo også om at pleje nostalgien.
Tilbage til Skagen
Lyt til artiklen
