Opinionsmålingerne taler deres klare sprog: Efter et tiår med værdikamp er majoriteten af den danske befolkning træt af shariasnak, burkabrok og halalhysteri, den mener, at vigtigere debatter presser sig på. Men blot fordi den danske debat om islam og muslimer har mistet pusten for en stund, kan den vel stadigvæk være interessant for et internationalt publikum. Eller kan den? Det er i hvert fald udgangspunktet for ’Islam in Denmark’, en artikelsamling med bidrag fra en udvalgt gruppe af forskere, meningsdannere, en fængselspræst og to imamer. Bogen, der er redigeret af islamprofessor Jørgen S. Nielsen fra Københavns Universitet, er kompositionsmæssigt bygget op over 14 kapitler i tre dele. Den første del belyser islam i en dansk kontekst fra et klassisk historisk, socialt, statistisk og institutionelt perspektiv. Bogen bevæger sig lige fra reformationen og Luthers anspændte forhold til islam i en tid, hvor det osmanniske imperium åndede Europa i nakken, frem til slut-1960'erne, hvor gæstearbejderne satte sig til rette ved de danske samlebånd. Det historiske fikspunkt, begyndelsen på enden, som næsten samtlige skribenter i samlingen nævner, er karikaturkrisen i 2006, som må siges at være hovedårsagen til, at 'Islam in Denmark' er kommet i betragtning på et amerikansk forlag og har gjort 'det danske eksempel' særlig interessant for vestlige islamforskere. Nuancerer fortællingen om Islam Del to, bogens stærkeste, undersøger blandt andet bydelen Nørrebro (light version af de parisiske banlieues) i København som eksempel på et multikulturelt projekt, der igennem tiderne har tiltrukket forskellige indvandrergrupper (tidligere jødiske, nu muslimske), der i kraft af deres kulturelle og religiøse tilstedeværelse har udfordret den danske selvforståelse og fællesnationale identitet. Den sidste og tredje del af 'Islam in Denmark' indeholder tre uortodokse indlæg - i hvert fald i forhold til resten af bogen - af henholdsvis fængselspræst Lissi Rasmussen og imamerne Naveed Baig og Abdul Wahid Pedersen, hvor sidstnævnte skribent giver sit svar på, hvad 'islam i Danmark' er for en størrelse(r). 'Islam in Denmark' vil meget - og det lykkes delvis - men snubler desværre i de mange forskellige vinkler, der stikker i hver sin retning, og som i sidste ende gør den ellers oplysende bog en anelse ufokuseret i sit udtryk. For danske læsere er der ikke meget nyt at hente: En del af forskningen er tidligere blevet publiceret i særskilte artikler og bøger og vendt i den offentlige debat. Bogen samler derimod den eksisterende forskning om islam i Danmark i ét værk, som med sikkerhed vil være interessant for især udenlandske religionsforskere, idet den monokulturelle 'danske erfaring', der siden 1864 har været domineret af en religion, et sprog, et folk og uden nogen særlig kolonial historik, er grundlæggende anderledes end erfaringerne fra de flerreligiøse franske og britiske samfund med deres imperialistiske historik og mangeårige tradition for indvandring fra muslimske lande. For udenlandske læsere kan 'Islam in Denmark' være med til at nuancere fortællingen om islam i Europa. FACEBOOK