En sen aften i Paris er en flok af Europas fremmeste videnskabsfolk samlet for at fejre Marie Curies doktorgrad. Det er i begyndelsen af 1900-tallet, og ægteparret Curie er manisk optaget af radioaktivitet. På et tidspunkt sætter Maries mand en klart lysende flakon med radium på havebordet. Det er som at lægge et lille stykke af solen på bordet. Det materiale, man har udvundet og raffineret, er blevet til en energi, som åbner et himmelrum af muligheder. Opfindelsen af atombomben markerer et paradigmeskift i nyere historie og har derfor beskæftiget adskillige historikere. 'Kædereaktion' er en kronologisk gennemgang af de indsigter, der gennem 150 år fører frem til, at man i 1945 gennemfører den første atomprøvesprængning i den amerikanske ørken, som også er generalprøven på tragedien i Hiroshima og Nagasaki. Spændt for den nazistiske ideologi Radioaktiv bestråling blev i mange år anset for at være sundt. Men forskere blev hurtigt bevidste om, at den utrolige kraft, som er indlejret i uran, også kunne være et skridt mod selve Jordens undergang. Videnskabsmændenes moralske dilemma springer i øjnene, men bliver desværre aldrig foldet ud i bogen. Til gengæld kommer vi omkring en lang række interessante, bizarre og komiske historier fra eliten af europæiske fysikere og kemikere. Fra apotekeren Klaproth, der er den første til at undersøge det særlige mineral fra en bjergegn i Böhmen, som senere skal blive til uran, til Einsteins og Bohrs originale indsigter. Det enorme persongalleri er befolket af forskere, hvis navne vi ellers bedst kender fra deres opfindelser: Geiger, Röntgen, Becquerel. På grund af den omhu, som naturvidenskabelige videnskabsmænd bogfører deres arbejde med, ligger der et enormt kildemateriale til grund for beskrivelsen af deres gøren og laden. Det giver en helt unik detaljerigdom, som ikke mindst må være interessant for de mere nørdede dyrkere af moderne videnskabshistorie. Beskrivelsen af de tyske fysikere, som først er drevet af faglige ambitioner, men siden bliver spændt for den nazistiske ideologi, er fascinerende. For de fleste overstiger den videnskabelige nysgerrighed de moralske skrupler ved at udstyre regimet med det ultimative supervåben. Instinktivt holder man med det konkurrerende forskermiljø, der, efterhånden som krigen hærger Europa, forsamler sig i USA for at udvikle atombomben. Kapløbet om at komme først med bomben beskrives i parallelle forløb fra hver side af Atlanten. Anekdoter fra fysikkens hverdag I praksis er tyskernes nederlag på Østfronten i vinteren 1941-42 også et knæk for muligheden for at færdigudvikle atombomben. Selv om topfysikeren Werner Heisenberg fortsætter sine bestræbelser i laboratoriet i Berlin, er den tyske krigsmaskine så trængt, at han samtidig er klar over, at bomben næppe bliver det middel, Hitler kommer til at vinde krigen med. Det moralske dilemma, som flere videnskabsmænd stod i, har før været behandlet, blandt andet i teaterstykket og filmen 'Copenhagen' om mødet i 1941 mellem to af atomfysikkens mest fremtrædende fysikere, Niels Bohr og Werner Heisenberg. I 'Kædereaktion' er vi i langt højere grad i det naturvidenskabelige hjørne, garneret af anekdoter og beskrivelser fra fysikernes hverdag. Ved at undlade at beskæftige sig nævneværdigt med etikken og i stedet opholde sig ved de mange videnskabelige landvindinger, der til sidst fører til konstruktionen af bomben, har forfatteren valgt en klar vinkel. Men det er også et fravalg af den type overvejelser, som måske har størst interesse for nutidens læsere. I en verden, hvor naturvidenskaben konstant stiller os mennesker over for ufattelig svære etiske valg, virker bogen mere kuriøs end egentlig vedkommende. FACEBOOK