»En mand sidder i sneen med ryggen til pælen, svøbt i laser, med en rygsæk på. Formentlig var han på vej til Finland-stationen, blev træt og satte sig ned for at hvile sig. I to uger passerede jeg ham hver dag, når jeg gik til og fra hospitalet. Han sad 1. Uden sin rygsæk; 2. Uden sine laser; 3. I undertøj; 4. Nøgen; 5. Som et skelet med indvoldene flået ud. De fjernede ham i maj«. Iagttagelsen kan læses i den britiske jurist og historiker Anna Reids fremragende, store værk om nazisternes belejring af Leningrad (i dag Skt. Petersborg) mellem juni 1941 og januar 1944. Et værk, vi nu har fået på dansk, i kraft af en glimrende oversættelse ved Jakob Levinsen. Sult af et vanvittigt omfang Der er øjensynligt skrevet så forbavsende lidt om Leningrads belejring, en af de centrale begivenheder i Anden Verdenskrig. Ifølge Reid – der overalt fremtræder overordentligt sober og omhyggelig - er journalisten Harrison Salisburys 'The 900 Days' fra 1969 det eneste større arbejde om belejringen indtil for ganske nylig. Forklaringen? En trist kombination af det frastødende Sovjetstyres revisionisme, alt skulle se rosenrødt og heroisk ud, og af at de vestlige magter vidste meget lidt om, hvad der rent faktisk foregik i Leningrad under belejringen. LÆS OGSÅKlog erindringsbog kaster lys over en sovjetisk barndom
Endelig har de trods alt ganske mange førstehånds vidnesbyrd nedfældet i dagbøger, breve og erindringer været forseglet i arkiver, som først i de seneste år er blevet åbnet for forskerne. Vi taler om en by med tre en halv million indbyggere, som i 1944 var reduceret til en befolkning på 637.000. Ganske vist blev en del evakueret, en del deltog i forsvaret af byen, og uhyggeligt mange forsvandt sporløst.
