»I bund og grund er vi forbrugere. Når vi møder et problem, tænker vi først på at løse det med en form for forbrug: Sig mig bare, hvad skal jeg købe? Den virkelige udfordring kommer, når det er forbruget i sig selv, der er problemet. Hvordan kan vi virkelig begynde at tænke på mindre – færre fossile brændsler, mindre CO2 udslip, mindre vand – når hele vores økonomiske og kulturelle selvforståelse bygger på at få mere?«.
Det engelske begreb ’a conundrum’ er en gådefuld, djævelsk og drilagtig udfordring der virker umulig at løse. I David Owens bog, ’The Conundrum’ er gåden det overraskende faktum, at stort set alt hvad vi gør for at reducere vores belastning af miljøet ender med at føre til større forbrug og yderligere belastning.
Rebound-effekten
Når vi udvikler biler, der kan køre længere på literen, ender det med at flere mennesker kører længere. Når vi udvikler mere effektive køleskabe får vi større køleskabe, og køleskabe bliver billige nok til at mange flere mennesker i udviklingslande også kan købe et.
Når vi udvikler højhastighedstog, rejser vi længere til møder. Når vi udvikler LED pærer ender vi med at oplyse kæmpe facader hele natten.
Alt hvad vi sparer, bruger vi bare et andet sted – og sommetider mere til. Effekten kaldes »rebound« og den driller enhver rettænkende miljøaktivist: Det kan da ikke passe, tænker man, at det mest rationelle ville være at holde os til biler og fly, der er ubekvemme, upraktiske og ineffektive – eller at afholde os fra at opstille solceller og vindmøller, fordi den ekstra strøm blot driver os til flere belastende aktiviteter.
Godt litterært håndværk
Owen vender vores vante forestillinger på hovedet.
Vi har en forestilling om, at det må være mere grønt at bo ude på landet i den friske luft, men faktisk er New York den grønneste by i USA, og det er beboerne i megabyer som Hongkong, London og Tokyo, der lever nøjsomst, fordi langt de fleste i tætte storbyer bruger offentlig transport eller går rundt, og de mange små lejligheder er lettere at opvarme og afkøle, og sværere at ophobe unødige dimser i. Der er simpelthen ikke plads til så meget forbrug.
Egentlig burde det ikke være så svært. Live smaller, live closer, drive less, er Owens formel for en løsning. Men som han skriver: »Dybest set ved vi allerede udmærket, hvad vi er nødt til at gøre, og det har vi vidst længe. Vi bryder os bare ikke om svaret«.
Løsningen er ikke teknologisk. Problemet bunder i den menneskelige natur, siger Owen: Vi kan ikke affinde os med mindre. Vi kan ikke nøjes, vi vil altid gå til stregen – og over den. Om ikke andet, så for at markere vores position i hierarkiet.
David Owen er skribent for det navnkundige amerikanske ugeblad The New Yorker. Som man kunne forvente det hos en journalist derfra, flyder teksten ubesværet. Det er lækkert, morsomt, afvekslende, intelligent uden at være unødigt svært. Godt litterært håndværk, simpelthen.
Uden fordom
Owen er ikke fordømmende. Han forstår udmærket at vores umættelige trang til mere af alting er en afgørende drivkraft for udviklingen af vores civilisation – men samtidig er han dybt bekymret over de stadig mere skræmmende udsigter til at systemet en dag kollapser.
Både velmenende miljøforkæmpere og ubekymrede storforbrugere bliver ramt eftertrykkeligt i ’The Conundrum’. Hans beskrivelser af absurd overforbrug er sprudlende, og der er selvsagt særlig rigt på eksempler at more sig over i USA’s sprawl af airconditionerede McMansions, SUVs, Big box indkøbscentre og endeløse highways.
Owen er imidlertid lige så nådesløs i sin påpegning af, hvordan vi på område efter område bruger effektivitets-forbedringer som springbræt til at skrue yderligere op for forbruget, samtidig med at vi pudser økoglorien.
Urealistiske løsninger
Det er en tankevækkende lille bog, en af den slags, hvor man som læser er i en løbende indre diskussion med forfatteren, fordi man konstant bliver udfordret og ofte ramt.
Svagheden er, at ’The Conundrum’ ikke rigtig indeholder nogle løsninger, der virker realistiske.
Bogen er i sig selv et ’conundrum’ for den formår i dén grad at udpensle vanskelighederne ved at få menneskeheden til at skifte kurs, at den underminerer troværdigheden af sine egne forslag til en løsning på gåden.
