Den indiskamerikanske professor Vijay Govindarajan kom på innovationsverdenens radar, da han for et par år siden lancerede udtrykket reverse innovation i en artikel i Harvard Business Review. I artiklen beskrev han, hvordan den amerikanske koncern General Electric i Indien havde udviklet en skanner til brug på hospitaler i landdistrikter. Den var ekstremt billig, bærbar, batteridrevet og superenkel at betjene. Skanneren blev ikke alene en succes i Indien, men også i andre udviklingslande, og, nok så vigtigt, så viste det sig, at den lille skanner kunne bruges i amerikanske ambulancer. Den lave pris og mobiliteten betød, at General Electric fik åbnet helt nye markeder for skannere - både i den rige og den fattige verden. Govindarajan mener, at vi fremover vil se langt flere eksempler på, at innovation på den måde flyder fra udviklingslande til de udviklede lande. Nu har han udbygget artiklen til en hel bog, der dels gennemgår en lang række case stories, dels forsøger at specificere, hvordan vestlige virksomheder bør organisere sig, hvis de vil være en del af det spil. Ny teknologi Strømmen af produkter og udvikling er ved at vende - deraf bogens titel 'Reverse innovation'. Hidtil har Vestens virksomheder udviklet løsninger til vores avancerede og velhavende forbrugere og derefter eksporteret dem til udviklingslandene. Men dén strategi er blevet aldeles utilstrækkelig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere mod de fremadstormende virksomheder i det, man kalder emerging markets; Kina, Indien, Brasilien osv. Endnu dominerer Vestens virksomheder markederne og udviklingen af nye teknologier og produkter, men snart vil mærkevarer som kinesiske Haier og Huawei eller indiske Tata blive almindelige her i Danmark - ligesom koreanske Samsung, Hundai eller Kia er blevet på ganske kort tid. Govindarajans formaning er, at vi må glemme vores forældede forestillinger om globaliseringen. Vestens virksomheder er tilbøjelige til at tro, at udviklingslandene nærmest per automatik vil gennemgå den samme udvikling, vi har været igennem. Vi antager, at efterhånden som de bliver rigere, vil de få de samme behov og ønsker som os, og derfor vil de efterspørge de samme produkter, vi er vant til at levere. Nej, siger Govindarajan. Udviklingslandene er anderledes, og de løsninger, der vil få succes derude, er dem, der bygger på en nøje indsigt i de lokale forhold. Den udvikling og de produkter, de har brug for, skal selvfølgelig være billige og robuste. Men det er ikke ensbetydende med, at de skal være baseret på den teknologi, vi i Vesten brugte i går. Billigere løsninger Tværtimod er der i mange sammenhænge muligheder for at bruge ny teknologi langt mere konsekvent end i vores del af verden. I Kenya foregår en meget stor del af alle betalinger i dag via MPESA; en banktjeneste baseret på mobiltelefoner. Ikke alene har Kenya og mange andre udviklingslande sprunget fastnettelefoni over og er gået direkte til mobiltelefoner, med MPESA har de sprunget forestillingen om, at banker skal være bygninger, over. Det har været en kæmpe succes, og selv relativt fattige har fået adgang til banktjenester via mobilen. Nu har Vestens banker travlt med at studere, hvordan de kan lave noget lignende i den rige del af verden. De hårde begrænsninger i udviklingslandene fremtvinger løsninger, der er langt billigere, end hvad man skulle tro var muligt. Frihed til at tænke utraditionelt Aravind, en kæde af indiske øjenhospitaler, udfører over 200.000 operationer for grå stær om året til en gennemsnitspris på 300 kr. Den lave pris er muliggjort ved at organisere operationerne, som var det et samlebånd eller køkkenet i en McDonald's-restaurant. Og igen: Det kommer til Vesten, for vi har også brug for billige løsninger. En indisk kæde af hospitaler med speciale i ultrabillige hjerteoperationer er nu ved at bygge en filial med 2.000 senge på Cayman Islands - 70 minutters flyvning fra Miami. Vijay Govindarajans pointe er, at Vestens virksomheder vil møde nye konkurrenter med produkter, der bygger på en helt anden logik, og som får løst kundernes behov til en langt lavere pris. Kun ved at opbygge udviklingsafdelinger i emerging markets og give dem frihed til at tænke utraditionelt kan vestlige virksomheder sikre, at de fortsat er relevante for den del af verdensøkonomien, der er den vigtigste og mest dynamiske i de kommende årtier. At læse 'Reverse innovation' er lidt som at modtage et brev fra fremtiden. Den verden, bogen beskriver, er tydeligvis lige om hjørnet, men den tankegang, som gennemsyrer teksten, svarer måske ikke helt til realiteterne i dag. Udviklingslandenes løsninger er ikke på de danske hylder - endnu - men Govindarajans bog argumenterer overbevisende for, at reverse innovation er en tendens, som danske virksomheder ikke kan ignorere. FACEBOOK