En bloddryppende amputering kan være hård kost for nogle, selv om det bare er noget, man ser i en film. Professor Torben Grodal hører til de mange sarte sjæle, der har det svært med udpenslede operationer på det hvide lærred. Det fortæller han i bogen 'Filmoplevelse', hvor han går i dybden med vores måde at se og opleve film på. Vi har en særlig evne til at lade os manipulere af det, vi er vidner til i biografen eller hjemme på skærmen. Film afspejler simpelthen vores psyke, når han frem til. 'Filmoplevelse' er delt i tre hovedkapitler. I den første del præsenteres og udforskes kognitive filmteorier. Hvordan forholder vi os følelsesmæssigt, når vi ser en bestemt scene i en film? Og hvad foregår der rent fysisk, når øret opfanger lyd, og øjet opfanger et billede? Torben Grodal undersøger, hvad film gør ved os med hjælp fra videnskaber som psykologi, biologi og sprogvidenskab. Omdrejningspunktet i bogens første del er kommunikation. Man tænker ikke over det, når man ser en film, men for eksempel er der stor lighed mellem menneskets øje og et kamera. Torben Grodal fremhæver, at kameraet har nogle finesser, bl.a. zoomevne og horisontalvinkel, som homo sapiens ikke er udstyret med. Kameraets teknik er med til at gøre filmen til et genialt udtryksmedie, der på én gang kan gengive vores sanseevne og sætte sig ud over den. Anden og tredje del af 'Filmoplevelse' byder på mere traditionel teori inden for filmforskning. Her arbejder Torben Grodal med fortællingens opbygning, filmæstetik og forskellige undergenrer som horror og kunstfilm. Han gør rede for flere berømte forskeres teorier, blandt andre David Bordwells og Christian Metz', og giver generelle redskaber til den noget uerfarne filmanalytiker.