Verden er på randen af en atomkrig, da følgende replikskifte udspiller sig mellem en datter og hendes far på sidstnævntes kontor: »Far?«. »Åh, du må undskylde. Vi ses senere, Caroline. Vi ses senere«. »Ved du hvad?«. »O.k. ...«. Den korte samtale foregår i Det Hvide Hus i oktober 1962. Overvågningsbilleder har netop afsløret, at Sovjetunionen er i gang med at opruste med mellemdistanceraketter i Cuba. Præsident John F. Kennedy skal holde det første møde med sine rådgivere. Men inden mødet jagter fireårige Caroline Kennedy sin fars opmærksomhed. LÆS OGSÅForsvundet Kennedy-bånd dukker op efter 48 år 50 år senere i Boston – også i oktober – præsenterer John F. Kennedys datter en ny bog, der vil få folk med smag for amerikansk præsidenthistorie til at spidse ører. Titlen er 'Listening in. The Secret White House Recordings of John F. Kennedy'.
Optageudstyr i skrivebordet
Takket være både far og datter kan almindelige mennesker nu for første gang i tekst og lyd få adgang til et fyldigt udvalg af de samtaler, der kom til at præge den nyere verdenshistorie. Ovenstående replikskifte er med – og mange andre, som viser præsidenten i både afslappede og højspændte situationer.
Ideen til bogen er Caroline Kennedys, men den kunne ikke være blevet til noget, uden hendes historiebevidste fars mellemkomst. I juli 1962 bad præsidenten agenten Robert Bouck om i al hemmelighed at installere aflytningsudstyr i blandt andet det ovale kontor.
Normalt var det Boucks opgave at sikre præsidenten mod aflytning udefra – nu skulle han hjælpe ham med at bevare nogle af de vigtigste samtaler, der fandt sted inde i Det Hvide Hus.
LÆS OGSÅKennedy var mere end kold krig og hed sex
Bouck installerede blandt andet en knap i det område under det berømte præsidentskrivebord – HMS Resolute – hvor Caroline Kennedy og hendes bror, John, plejede at lege.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























