'Smuglerkongen' er historien om Snotstumpen fra Saxogade, der blev vaneforbryder, fordi Danmarks store gangster før, under og efter krigen – Svend Aage Hasselstrøm, også kaldet Edderkoppen – i lutter velvilje og medlidenhed tog sig lidt af den niårige, spinkle, fattige og bebrillede dreng, der prøvede at tjene lidt penge til sig og sin mor.

Vi er i krigens begyndelse, og Hasselstrøm har brug for at få renset stemplerne af nogle brugte rationeringsmærker, så de kan sælges på det sorte marked til storbyens hungrende befolkning, der mangler sukker, kaffe og andre fornødenheder, der er rationerede.

Snotstumpen – tilnavnet er Hasselstrøms opfindelse – viser sig ferm til den lille sport med stemplerne, og så er hans ulykke gjort. Han bliver godt nok uddannet som tjener og har jævnligt legalt arbejde, men den kriminelle karriere kører parallelt.

Lille Jørgen Danmark
Hans borgerlige navn er Jørgen Gotfred Christensen, men han bliver på Vesterbro kendt som Lille Jørgen Danmark – et tilnavn han får, da han helt mod sin natur banker en kæmpestor fuld finne i gulvet og kvitterer med et Med hilsen fra Danmark.

Lille Jørgen Danmark er ikke nogen stor gangster, men beskæftiger sig mest med at sælge tyvekoster og smugle cigaretter sammen med den legendariske Bent Ricardo. Han klarer sig med et lyst sind og evnen til at holde kæft. Han holder sig væk fra slagsmål og vold, og han har intet behov for at prale over sine forretninger.

Snotstumpen er i dag 78 år, bor i en lille sjællandsk by, kalder sig Jørn Leaf og ser i ’Smuglerkongen’ tilbage på et liv med fiduser, plat og gedigen kriminalitet, bl.a. tre narkodomme. Han er idømt i alt tyve års fængsel, men har kun siddet de ti – fordi han opfører sig så pænt, når han er inde, som han udtrykker sig.

Hukommelsestab
I det hele taget er Snotstumpen en flink mand, hvis man skal tro ham selv. Og det er den eneste mulighed, man har, for ’Smuglerkongen’ er hans egen og uimodsagte fortælling om sig selv.

Det begyndte som samtaler med to DR-journalister til en række radioprogrammer. Og nu har de så skrevet båndet ud, forsynet hvert afsnit med små tidsbilleder og sammen med Snotstumpen udgivet det hele som en bog, der dog forbliver ret ligegyldig.

Snotstumpen har hukommelsestab på afgørende punkter, og resten af historien er sådan lidt mini-rocker-agtig.

Anekdoter, mange af dem i flere varianter, fra et tilsyneladende let og sorgløst liv på den forkerte side af loven flyder hen over siderne, og det bliver hverken til dybere indsigt i Vesterbros kriminelle verden eller spændende historier om Lille Jørgen Danmarks meritter. Harmløs anretning

En let, dårligt redigeret og harmløs anretning, der dog får med, at Jørn Leaf ikke helt har forladt sit særlige fag: Han bruger sine stempelfjerner-evner på frimærker og konstaterer fra sin stille pensionisttilværelse, at han da aldrig har købt et nyt frimærke ...