Hvis en eftertid vil prøve at analysere de i øjeblikket levende danskeres sjæle- og andet liv, får den det svært. For vi skriver efterhånden ikke på papir til andre end til skattemyndighederne og Patientklagenævnet, vores øvrige skriverier er stort set gået op i cyberspace. Anderledes med de af 1800-tallets mennesker, der kunne skrive. De skrev uafladeligt til hinanden, og megen viden om mennesker, deres følelser, ideer og tankesæt er fremkommet gennem analyse af efterladte breve, som flittige forskere har udgivet. I forbindelse med læsningen af H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den yngre er den kætterske tanke imidlertid dukket op hos anmelderen, om ikke H.C. Andersen havde været bedre tjent med, at denne brevveksling var forduftet et sted ud i rummet og aldrig var blevet udgivet. For det er en noget trist oplevelse at læse disse breve, der mest handler om mismod og skænderier, selv om slutningen, dvs. de sidste par breve fra Jonas til H.C. Andersen er ganske kønne.
Træt Andersen - tvær Collin
Lyt til artiklen
