0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rundt om Ursula

Hvilken dejlig bog om en af Danmarks helt store keramikere. Man bader simpelthen i skønhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Først og fremmest er det en usædvanlig raffineret bog. Alene omslaget med den gule kande, den grønne vase og Ursula stavet med seks kulører - man kan slet ikke lade være med at glatte hen over overfladen på noget så delikat.

Den indbydende håndtering strækker sig gennem alle bogens sider, og for den skal keramikerens husbond, maleren og grafikeren Erik Hagens, have lige så mange roser, som der er valmuer på billederne fra hans og Ursula Munch-Petersens vilde have på Møn.

Et engageret menneske
Introduktionen til bogen om en af Danmarks mest betydelige kunsthåndværkere er skrevet af dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen. Hun beskriver Ursula Munch-Petersen som et engageret menneske, der går ind for samarbejde og kommunikation, og hun har ganske ret i sin antagelse om, at den nu 66-årige keramiker sagtens kunne have ført et ubesværet liv bag værkstedets beskyttende mure.

Når det aldrig skete, er det, fordi Ursula Munch-Petersen er udstyret med et temperament, der »tilsiger hende at deltage i debatten«, og vi kan tilføje, at man så indimellem også render sig en staver i livet.

Brev til Bodil Koch
I begyndelsen af 1970'erne gik Ursula Munch-Petersen i spidsen med et brev til Bodil Koch, der efter sin tid som kulturminister var formand for Den Permanentes bestyrelse.

På egne og flere kollegers vegne anmodede hun om muligheden for at lave en udstilling med tilhørende workshop, der skulle give de ikke specielt keramikinteresserede danskere en bred indsigt i, hvordan keramikere arbejder med leret, og hvorfor de i det hele taget elsker processen.

Med andre ord et stykke pædagogisk arbejde, der skulle overbevise folk om glæden ved gode brugsting, og som i øvrigt blev så stor en succes under overskriften 'At være keramiker', at mange krævede udstillingen forlænget langt ud over de fastsatte 14 dage, man mente var mere end rigeligt.

Stellet Ursula
Mange år senere lavede Ursula Munch-Petersen det stel, der gav hende international berømmelse, men også en masse frustrationer, fordi den træge og tøvende ledelse på Royal Copenhagen ventede flere år med at sætte 'Ursula' i produktion, skønt et præsentationsstel fra 1991 blev revet ned fra hylderne i forretningen på Amagertorv, og skønt folk blev ved med at spørge til det.

Mirjam Gelfer-Jørgensen lægger da heller ikke fingrene imellem, men uddeler godt med lussinger til den gamle designvirksomhed, der nu er en del af Orkla-gruppen, eksempelvis beklager hun, at »man ikke som tidligere har en kunstnerisk ledelse, der inkluderer kunstnere, endsige kunsthåndværkere, der har andre tilgange til området end de økonomiske eksperter, hvis valg oftest falder på det, der i øjeblikket er 'trenden' ude i verden ...«.

Forarbejdet og tankerne omkring 'Ursula' med de utraditionelle former og friske, appetitlige farver som grønærter og citroner omtales af bogens veloplagte forfatter, Teresa Nielsen, over flere sider.

Den ovale tallerken
Blandt andet beskrives overvejelserne omkring den ovale tallerken - uha! - det var sandelig et vovestykke i 1991 at erstatte en rund tallerken med en oval, og at stole på kunstnerens dømmekraft og fornemmelse for tidens behov var selvfølgelig for vildt.

Altså tøvede koncernen endnu en gang, skønt det skulle vise sig, at den ovale tallerken har været umådelig populær fra det øjeblik, den kom på hylderne, ganske som de ovale skåle og kanden med 'næbbet'. I bogen gengives hele stellet i samtlige størrelser og farver, fra de første arbejdstegninger med angivelse af mål og glasurer til billeder fra brugen i hverdagen.

Metoden med at fremlægge keramikerens arbejde fra A til Z er karakteristisk for hele bogens opbygning. Stort og småt er samlet som dokumentation for et langt liv i keramikkens kærlige favntag; skitser og dagbogsblade, værkstedsbilleder og udstillingsbilleder, reklamer, breve, avisudklip, the whole story, serveret som et prægtigt kludetæppe med udpræget sans for detaljen og det stoflige.

Tilmed er der fyldt på med familiebilleder og erindringer, ikke mindst fra opvæksten i 40'erne og 50'ernes Bornholm med baggrund i en hel slægt af keramikere, siden oldefaderen, Lauritz Hjorth, i 1859 grundlagde et pottemagerværksted i Rønne. Moderen Lisbeth Munch-Petersen, også keramiker, og mosteren Gertrud Vasegaard, også keramiker, har fået tildelt deres eget afsnit, og således kommer man hele vejen rundt om en tilværelse, gennemsyret af kunstnerisk glæde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.