Når Sven Havsteen-Mikkelsen skulle tegne, hvad enten det var et får eller en gård, måtte historien være med i billedet. Her taler vi ikke om den fortælling, ethvert ambitiøst firma brander sig selv med i vore dage, men folkets historie, den lange, skjulte tradition, der hævdes at have givet nationen sin identitet.
Det er en forestilling, 1800-tallets romantiske kunstnere og filosoffer satte i omløb som modstykke til den globaliserede oplysningstid, de afløste. De blev høje af den. Møde med Martin A. Hansen Det gjorde også Havsteen, der var vokset op på stenbroen midt i København og søgte ud på landet og nordpå til især Norge, hvor hans far og hans navn kom fra. Her kom der kød på tanken om at være rodfæstet. Han tænkte og skrev, så det knagede, mens han famlede sig frem til de motiver, der gav ham identitet. Hele 119 dagbøger har hans svigerdatter Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen haft at øse af til denne smukt tilrettelagte bog med tegninger, malerier, fotografier, der alt sammen illustrerer Havsteens møde med folkekulturen i Norden. Det var dog mødet med Martin A. Hansen, der satte skik på den moderne nationalromantik for Havsteen.
