0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smuk bog viser nye sider af guldalderen

Karina Lykke Grand korrigerer vores måde at se og udstille guldalderen på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SMK
Foto: SMK

Kikkert. C.W. Eckersbergs maleri er ret utraditionel i sin synsvinkel. En mulighed er, at Eckersberg anvendte en af tidens optiske medier: en kikkert til hjælp i den kunstneriske proces.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om guldalderkunsten ikke blot var ét langt billedalbum over poleret idyl, er det fortsat en udbredt forestilling, at epoken begrænser sig til at videreformidle en harmonisk førindustriel og førrealistisk æra, uberørt af den teknologiske udvikling og turismens iscenesatte natur- og kulturseværdigheder.

LÆS OGSÅ

Gennem et udvalg af guldalderkunstneres skitser, malerier og rejsedagbøger demonstrerer ph.d. og adjunkt Karina Lykke Grand imidlertid, hvor selektivt guldaldermotiver af isolerede italienske kulturattraktioners og romantiske naturscenariers dominans er blevet iscenesat på bekostning af den mere samfundsinkluderende og realistiske bredde, som tidens kunstnere også rummede:

Guldalderens realisme
»Kunstens rolle var (og er) selvsagt ikke at agere samtidsrapportør, men mange af guldalderens kunstnere kunne ikke lade være med at skildre - og ikke mindst skrive om - det nye og mærkelige, de oplevede på deres rejser både i det fjerne og i Danmark. Og i disse ufiltrerede glimt kom guldalderkunstnerne til at antage realismens formsprog, som ellers først for alvor dyrkes og anerkendes i en senere tid«.

At f.eks. den voksende turisme, som blev lettet af jernbanen og dampskibene, prægede guldalderkunstnere og deres oplevelser, fremgår sjældent af de ophængte værkudvalgs helhedsindtryk, hvor en idylliserende trend fortsat er overrepræsenteret.

LÆS OGSÅ

Museer og udstillinger følger lidt for meget én agendas dominans snarere end at afspejle guldalderens forskellige strenge, påpeger Lykke Grand.

I bogen 'Guldalderens verden' (1996), der er udgivet i samarbejde med Golden Days in Copenhagen, beskæres eksempelvis omslagsmotivet af Jørgen Roeds 'Afskedsscene på Toldboden', så et ventende dampskib er forsvundet, og da Den Hirschsprungske Samling udgav skitser og tegninger af J. Th. Lundbye til udstillingen 'Tegninger og huletanker', kontekstualiseredes en lokomotivtegning af et rejsedagbogsuddrag med en negativ holdning til jernbanen, der imidlertid fortegner, at kunstneren i virkeligheden er generelt positivt indstillet.



Et andet syn på fortiden
Det er blot enkelte af Lykke Grands eksempler på den selektive ramme om guldalderkunsten, der lidt for ofte støvsuger den for elementer af teknologisk fremskridt for bl.a. at fastholde indtrykket af den rejsende kunstner i 'autenticiteten's harmoni.

Men denne adskillelse af det teknologiske og det naturlige, som kunstnerne måtte følge i deres store værker, fordi det var dét, datidens dominerende kunstsyn dikterede (og som kunstkøbere efterspurgte), betød ikke en entydig dvælen ved det uberørte landskab og den uspolerede by.

De kendte værker inkluderede ganske vist sjældent nymodens rejseformer og turistmenageriets bekvemmeligheder (skønt den slags i virkeligheden ofte omgav de afbildede udsigtspunkter og attraktioner), men i et helhedsindtryk er de langtfra fraværende.

LÆS OGSÅ

Ikke blot er der de diskrete detaljer som f.eks. dampskibene i baggrunden på motiver fra Møn af P.C. Skovgaard og Louis Gurlitt, men mindre værker, som i højere grad er solgt til private end til museer, viser også, hvordan kunstnere forholder sig mere realistisk til 'udviklingen' og indoptager den i det kunstneriske blik på tiden.

'Dansk guldalder - rejsebilleder' er en smuk bog med en relevant billedside, der justerer og korrigerer elementer af vores iscenesatte guldalder med forskningsmæssig overbevisning og et fint formidlingstalent.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce