Søren Ryge Petersen kan godt lide sovs. »En særligt god sovs kan den dag i dag gøre mig henrykt, mens for lidt sovs altid gør mig bekymret, og ingen sovs forarger mig«. Han ved, hvad han taler om. I sin barndom i 50'erne fik han sovs 365 dage om året, med kogte kartofler til. Pasta var ikke opfundet, ris en sjælden gæst på middagsbordet i det sønderjyske lærerhjem, hvor Søren voksede op. Kræsenhed var heller ikke opfundet, man spiste, hvad der blev sat på bordet. LÆS OGSÅUnikt materiale fra søskendes brevveksling kæmper mod kedsomheden Med ganske få undtagelser: Bror Ole kunne ikke lide risengrød, og da han blev tvunget til at spise sin portion, styrtbrækkede han sig ud over middagsbordet. Exit risengrød.
Madnostalgi Søren Ryge er født i 1945, og hans beretninger om barndommens mad sender i hvert fald denne anmelder tilbage til langbordet i Vendsyssel. Til søndagsmiddagens stegte kylling med persille indeni og agurkesalat til og til dessert henkogte pærer med flødeskum eller fløjlsgrød med syltede blommer eller mirabeller.

Til høstdagene med saftevand og kage bragt ud i marken. Til mors kødsuppe med hjemmelavede melboller og do. kødboller. Han kan fortælle, denne bonderøv fra før udtrykket blev opfundet. Af bogens 35 kapitler har han skrevet de 20, og det er man godt tjent med. Medforfatteren James Price er indforskrevet som Ryges modsætning, og han gør, hvad han kan, men der er ikke nær så meget saft i hans pæne skuespillerfamilie, eller også har man hørt historierne for mange gange.
Helt forskellige forfattere Forskellen mellem de to forfattere - som i øvrigt ser ud til at synes godt om hinanden og holder festlige møder om bogen - illustreres et stykke inde i bogen, hvor Søren Ryge fortæller om en pølsefest hos en barndomsvens ret fattige familie. Her var aftensmaden altid risengrød med mælk, efterfulgt af rugbrød med fedt, men et par gange om året, når familien havde solgt en ko, blev der skejet ud. Så blev der serveret gode, tyske pølser med brød og sennep til, masser af dem, og man spiste sig 'lykkeligt fordærvet'. LÆS OGSÅBiografi gør sig klog på Beethovens raffinerede vildskab Hvad stiller James Price op med den i kapitlet efter? Han skriver om dengang, han kom til at spise nougaten og marcipanen til den julekonfekt, han havde planlagt at overraske familien med. Hvorefter vi får opskriften på ganache til fyldte chokolader. Det er James Price, der leverer alle de udmærkede opskrifter i bogen. Men det er Søren Ryge, der bærer den, og det fjerde hjerte er helt ubetinget hans.