'Ondskabens filosofi' er endnu en fremragende, velskrevet bog fra den unge norske filosof Lars Svendsen, der stod bag en af sidste års bedste teoretiske udgivelser, 'Kedsomhedens filosofi'. I et nyskrevet efterord til den danske udgave af 'Ondskabens filosofi' karakteriserer Svenden præcist sin position i 'Ondskabens filosofi' som en svag konsekvensetik. Det indebærer, at man stort set forholder sig til moralske principper, som betragtes som absolut forpligtende, men at hensyn til konsekvenser kan overstyre disse principper. 11. september blev et eksempel, hvor man måtte gøre ondt for at bekæmpe ondskab. Men den erkendelse forhindrer ikke Svendsen i at være stærkt kritisk over for USA's dispositioner. For det første stod bin Laden ikke for en dæmonisk ondskab. Det var en idealistisk ondskab, hvor man gør noget ondt i den tro, at man gør noget godt, i dette tilfælde at bekæmpe ondskab. Bin Laden henviste blandt andet til, at USA sandt nok er skyld i alvorlige krigsforbrydelser, f.eks. i Nagasaki og Hiroshima. Men det retfærdiggør ikke, at bin Laden gør sig skyldig i en lige så alvorlig forbrydelse. Ansvaret for 11. september skulle placeres. USA havde ifølge teorien om retfærdig krig ret til at gå i krig mod Talebanstyret, da dets forhold til bin Ladens al-Qaeda-netværk var fastlagt. Så meget står fast. Men de midler, USA brugte, var ikke retfærdiggjort af målet, påpeger Svendsen. Blandt flere punkter slår han ned på, at den udstrakte brug af klyngebomber viser, at USA ikke har bestræbt sig på at begrænse civile tab mest muligt, hverken under tæppebombningen eller på sigt, hvor udetonerede bomber vil kræve flere ofre. »Bliver Afghanistan et bedre land at leve i, nu hvor Taleban er styrtet«, spørger Svendsen og svarer: »Sandsynligvis. (...) Men USA, og NATO som helhed, har pådraget sig et enormt ansvar for at bidrage med al den økonomiske og logistiske hjælp, det nye styre måtte behøve (...). Den som har valgt det mindste af to onder, har ansvaret for at have valgt det mindst onde«.