0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En jernstang gennem hovedet

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Inden for hjerneforskningen er den unge jernbanearbejder Phineas Gages utrolige hjerneskade legendarisk. Han leder et sjak, der i 1848 sprænger vej til en ny jernbane i Vermont.

De borer huller i klippen, fylder dem halvt med sprængstof, lægger en lunte i og hælder sand i. Sandet stampes fast med en meterlang jernstang, så eksplosionen ikke ledes væk fra klippen.

Men en dag går det galt. Gage har netop anbragt sprængstof og lunte og bedt en medarbejder hælde sand i, da nogen kalder på ham, og han kigger bort et øjeblik. Før medhjælperen har hældt sand i, stamper Gage i distraktion direkte ned i sprængstoffet.

Der står ild ud af klippen, og den spidse 3 cm tykke jernstang trænger med stor kraft gennem hans kranium, fra kinden og ud gennem issen, og lander 30 meter borte, indsmurt i blod og hjernemasse.

Gage bliver slået omkuld, men ikke dræbt. Han ledes op til en oksekærre, hvor han i siddende stilling køres til en læge, hvor han en time senere sidder på en veranda og drikker limonade.

Han overlever med intelligens, sprog og hukommelse intakt, men han bliver som følge af hjerneskaden en grov og følelsesmæssigt afstumpet person. Hans evne til at træffe og gennemføre fornuftige beslutninger om sit liv lider skade, og han går i hundene over en årrække.


At et væsentlig del af menneskets følelsesliv kunne lokaliseres så præcist i hjernen, som Gages skade illustrerede, var - og er for så vidt stadig - noget, der ikke helt passer ind i hjerneforskningen, der helt overvejende har interesseret sig for tænkning og ikke følelser.

Den amerikanske professor i neurologi Antonio R. Damasio fortæller Gages historie i sin bog 'Descartes' fejltagelse'. Den fejltagelse var at adskille fornuft og følelser, og det er en af bogens pointer, at et beskadiget følelsesliv hæmmer vores evne til rationel tænkning og beslutningstagning.

Damasio trækker på en mængde nyere hjerneforskning, der dokumenterer følelsernes rolle for vores tænkning. Kroppen forstår han som følelsernes skueplads, dvs. det sted hvor følelserne viser sig, og tænkning er ikke muligt uden reference til , hvad der foregår i kroppen.

Bogen skrider fremad som en kriminalroman, om end en af de lidt vanskeligere af slagsen, og er dertil flot oversat.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce