0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man kan ikke vide sig helt sikker i selskab med ny fotobog

I Per Bak Jensens fotografier udspiller der sig en tyst men voldsom kamp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med udgivelsen af ’Øjets stemme’, 51 farvefotografier optaget mellem 2009 og 2012, cementerer fotograf Per Bak Jensen sin rolle som den store opdagelsesrejsende, han er.

Der har altid været mange ord i Per Bak Jensen, og når man befandt sig midt i malstrømmen af sine overvejelser og de tanker, han gjorde sig, kunne man godt blive blæst lidt skæv i kraniet. For det gjaldt om at holde fast, ellers mistede man tråden. Sådan er det også med hans fotografier.

I denne store bog, bogstavelig talt, for den måler 38x28 centimeter, er ordene kun korte sentenser, eller bare ord, der beskriver det, du vil komme til at se på de kommende sider: Himmel – Vej – Sten, hedder det f.eks. et sted.

Et andet sted noget drillende og finurligt ’I mellemtiden’. Og det er godt med ham, tænker jeg, findes der andet? Og gør der det? Er ikke ethvert fastholdt glimt af det sete noget, der udspiller sig i mellemtiden?

I Per Bak Jensens fotografier udspiller der sig en tyst, men ikke desto mindre voldsom kamp mellem natur og menneske, mellem lys og skygge, og mellem form og indhold.

I en motivkreds spændende fra den reneste (?) natur, og de smukkeste guldfisk, til billeder af ting, som er menneskeskabte: et kabel under reparation, eller store gamle oliventræer, hvorom der snor sig en kæde, går Per Bak Jensen konstant på opdagelse for at afsøge grænser.

Der er fotografier, som udstråler stor ro, men straks sættes vores tro på prøve, for er der ikke en røgsøjle i horisonten? Eller stikkontakten i væggen, alene og forladt, hvorfor?

Monolittens genkomst, stående stoisk og smuk, men alligevel truende i strandkanten? Man kan ikke vide sig helt sikker i selskab med disse billeder, de udfordrer og kræver stillingtagen. Ser man det, man ser?

Det er livtaget mellem roen og uroen, harmoni og disharmoni, mellem formen og indholdet og mellem det uberørte og det menneskeskabte, vi overværer. Mennesker af kød og blod ser vi ikke. Der er ikke et eneste billede af et menneske i bogen.

Nej, det er det, menneskene har efterladt sig eller er i gang med at skabe. Et stillads med forblæst presenning, en palme i karambolage med en lysmast.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce