I mere end fem år har Lars Movin fulgt dansk films rastløse globetrotter på en rundrejse til Jon Bang Carlsens ’gerningssteder’.
Med Jon Bang Carlsen bag rattet og med mundtøjet i automatgear har de to rejst rundt i USA, Sydafrika, Jylland og Irland. Bang Carlsen viser sig som en veloplagt fortæller med en formidabel hukommelse for scener fra sit fortællerliv og en aldrig svækket sans for at formulere sig skarpt og konsekvent om sit filmsyn. Syv år gik der, fra de første samtaler blev indledt, til de rundede af uden for Jon Bang Carlsens husmandssted i Harebjerg ved Fårevejle efter færdiggørelsen af filmmandens nye film ’Just the Right Amount of Violence’, der endnu ikke har haft premiere. Med så lang en tilblivelsesproces er timingen for færdiggørelsen mere eller mindre tilfældig, men sådan opleves det ikke.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























