Måske skyldes det alderdom og blaserthed og ringe interesse for shopping, at jeg i stigende grad er frustreret over gængse guidebøger til storbyer. Hvorfor så mange billeder af letpåklædte piger, butikker, madvarer og sågar hunde, som man vel kan finde overalt, og hvorfor så lidt om den historiske baggrund eller et lille indblik i stedets eller menneskenes mentalitet – ud over det, en forbruger møder på overfladen.
Det er der rådet bod på i en ny serie fra Aarhus Universitetsforlag, 'Vide verden', hvor fagfolk bidrager med artikler om kultur, historie, arkitektur, kunst, musik, mad (bevares) og andet, der er relevant for lige den by. I min lod er faldet at anmelde bogen om Sankt Petersborg, grundlagt 1703 og trods sin alder en opkomling, bygget ud af det blå i en sump ved Østersøen på et dekret fra en enevældig hersker. Sankt Petersborgs særlige, på en gang mystiske, naturstridige og såre brutale genesis kan man med fordel læse om både før og på rejsen. Der er udmærkede noter efter hvert essay samt et oversigtskort i omslaget. Men man bør som førstegangsbesøgende nok supplere med en lavpraktisk guide til transportmidler, ludere og lommetyve. Kirkens pæne ydre Blandt skribenterne er rejseleder og bureauejer Jon Kyst, Per Dalgård, som bl.a. skriver om Rusland i dagbladet Information, og DR’s mangeårige korrespondent Jan Jakob Floryan. De tager sig velformuleret af kulturhistorien, mens kunsthistorikeren og Malevitj-kapaciteten Troels Andersen foretager et strejftog i russisk billedkunst via nedslag i udvalgte kunstnere og værker på Det Russiske Museum, som er uomgængeligt for en Petersborg-farer. Lederen af Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg, Rikke Helms, skriver vidende og med berettiget, men veltempereret begejstring om ’Musikkens katedraler’ i byen. De ’rigtige’ katedralers skæbne tager historiker Karsten Fledelius sig af i kapitlet med det velvalgte navn ’Byens religiøse ansigt’. Fledelius holder sig klogelig til ansigtet, altså det ydre, for den russiske kirkes forhold til statsmagten er en lang, kompliceret og i store træk uskøn historie. Intet om problemerne Lektor og rejseleder Torben Heuer har hele to bidrag, et om byens jazz- og rockhistorie, som jeg finder lovlig detaljeret, og et andet om blokaden, de ni hundrede dages barbariske belejring under Anden Verdenskrig, hvor detaljerne til gengæld er helt på deres plads. Den historie skylder man Petersborg at kende. Teolog Christian Gottliebs vellykkede bidrag handler om den russiske drøm om Europa, som Peter den Stores megalomane projekt inkarnerer. LÆS OGSÅSankt Petersborg er Ruslands Venedig og rockhovedstad Men flere af de andre skribenter er naturligvis inde på det samme. Byens problemer hører vi ikke så meget om, og det kunne også let blive for politisk og journalistisk. Alle, der beskæftiger sig med Rusland, er nemlig (meget groft sagt) delt i dem, der synes, det går fremad, og dem, der synes det modsatte. (Hvis de overhovedet kan blive enige om, hvad fremad er – lidt den samme diskussion, vi nu har om de islamiske lande). Og hvilken nok så seriøs turist har brug for det? Mad og litteratur Ud over de nævnte har arkitekt Andreas Trier Mørch skrevet om arkitekturen i og langs byens ældste metrolinje – god idé for de eventyrlystne! – russiskfødte Svetlana Wolder skriver om danske skæbner i byen gennem tiderne, og lektorerne Kjeld Bjørnager og Karin Hilmer Pedersen delagtiggør os erfarent i det kulinariske Sankt Petersborg. Bjørnager, der skriver kogebøger, men mest er kendt for teateroversættelser fra russisk, har forfattet afsnittet om den litteratur, byen har fostret og lagt scene til. LÆS OGSÅLørdag i Sankt Petersborg Jeg ville have valgt lidt anderledes, men fred være med det. Denne Klogeåge-guide til Sankt Petersborg vil være en stor hjælp, hvis man har svært ved at mærke magien, ånderne og masterplanen gennem trafikken og mylderet på det hovedstrøg, der igennem alle omskiftelserne har heddet Nevskij Prospekt.
