0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De unge gamle

Find glæde ved alderen, opfordrer svensk psykolog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Amerikanerne har opfundet et nyt begreb: the young olds, de unge gamle, som er dem mellem 50 og 75, og det er ikke så dumt, som det lyder, for en 70-årig i dag er nogenlunde lige så kvik fysisk og psykisk, som en 50-årig var for et par generationer siden.

Først efter de 75 forfremmes man til gruppen the old olds, og det er heller ikke så galt, for digtede Grundtvig måske ikke salmer, da han var 89, og spillede Rubinstein måske ikke Brahms i Israel, da han var 90, og hvad med Grandma Moses, der udstillede sine første billeder, da hun var 80 og malede videre, til hun var 100.

Det er Lone Bastholm, forhenværende skuespilchef og 68 år, der fremlægger disse opmuntrende kendsgerninger i sin efterskrift til 'Den tredje alder', forfattet af den engelsk-svenske psykolog Patricia Tudor-Sandahl. Og det kan man godt have brug for efter at have arbejdet sig gennem bogens første 162 sider.

Forsiden er sortblå, med en næsten vissen marguerit som eneste pryd, så man tager et par dybe indåndinger, før man går i gang. Især selvfølgelig når man er i målgruppen og selv er begyndt at tjekke dødsannoncer. Ikke specielt for at finde bekendte, mere for at se, hvornår ens eget fødselsår begynder at dukke op for alvor.


Hun vil os det godt, den 63-årige Patricia Tudor-Sandahl, selv om hun mildt sagt er lang i spyttet i sine omhyggelige udredninger. Hun beskriver helt korrekt den uro, der griber os, når alder pludselig ikke mere er et spørgsmål om, hvor mange år man har levet, men om, hvor mange man har tilbage. Ansigtet i spejlet, man ikke genkender, for slet ikke at tale om kroppen; arbejdet, der om føje år får en ende.

»Jorden ryster under os, og identiteten vakler, ligesom dengang man var ung og kæmpede for at finde sig til rette i verden«, som hun skriver.

Og hvad gør man så ved det? Man finder en ny måde, en ny model, for jordrystelsen er også en mulighed for forandring. »Noget af det bedste ved at blive ældre, er, at man holder op med at lade, som om man er noget andet, end man er«, mener Patricia Tudor-Sandahl.

Måske er der noget, der skal laves om, ryddes op i, gøres anderledes, nu hvor tiden er knap. Ansigtsløftninger hjælper i hvert fald ikke. Og man skal heller ikke falde for reklamens billede af de aktive ældre, der spiller tennis, bestiger bjerge eller springer i svømmepøle, kort sagt ser ud og opfører sig som unge.

Nej, man skal sætte sig roligt i sin bedste stol, tænke over sit lange liv, dyrke glæderne. Som den 100-årige franske kvinde Madame Calmen, der blev spurgt om sin opskrift på at være gammel og rask. »Portvin og humor«, svarede Madame, som i øvrigt blev 112. Portvin ville nok hjælpe på fornøjelsen ved at læse 'Den tredje alder'. Men den er klog og velment.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce