Lyt til artiklen
Det ville være en overdrivelse at sige, at Sture Bergwall kom fra harmoniske kår, eller at hans liv fra begyndelsen tegnede til at blive en pryd for det svenske folkehjem.
Allerede i skoletiden var Bergwall mut, indesluttet og hærget af angst, og da hans klassekammerater tog ’studenten’, var han for længst en rutineret bruger af alkohol, amfetamin og cellulosefortynder. Som 18-årig – i 1968 – var han indlagt med sit første alvorlige nervesammenbrud, og få år senere blev han dømt for usædelighed og voldelig adfærd over for mindreårige drenge. Sture Bergwalls tilværelse tegnede til at blive alt andet end let.
