Lige fra B&W’s motorværft på Christianshavn til spritfabrikkerne i Aalborg er man ikke i tvivl om, at industri handler om noget med rå maskinkraft, store anlæg og mange ansatte.
Men helt nøjagtigt hvad der skelner industri fra håndværk, og hvad der gør, at vi i dag kan se tilbage på industrisamfundet, selv om vi stadig beror på dets produkter i vores hverdag, er en længere akademisk diskussion, som Henrik Harnow gladelig begiver sig ind på i sin store dokumenterende guide til Danmarks industrielle miljøer fra perioden 1750-1970. Fabrikker og værker Oprindelig betyder industri bare foretagsomhed, men i takt med Englands industrialisering i 1700-tallet skifter ordet betydning til konkret produktion. I løbet af 1800-tallet forbeholdes betegnelsen fabrik bestemte typer af bygninger, der er skabt specifikt til industriel fremstilling. I den tunge jernindustri taler man nu også om værker. Fælles for, at en fremstillingsvirksomhed kaldes industri, er, at der er mange ansatte, der betjener maskiner på en fabrik, og at man producerer til et ukendt marked. I modsætning hertil er håndværk kendetegnet ved få ansatte, der arbejder i et værksted med ringe brug af mekanisk kraft, og som hovedsagelig virker ved bestillingsarbejde. Som en netop forgangen periode i historien har industriens miljøer længe været negativt vurderet. I indledningen til filmen ’Blade Runner’ udspyr raffinaderiers skorstene eksplosioner af ild over Los Angeles som det ultimative billede på en dystopisk fremtid. Det kan således i dag være svært at forestille sig, at sort røg fra høje skorstene kunne være symbol på andet end ondskab. Stolte af ensartethed Men i 1888 udgav N. Malmgreen månedligt en litografisk serie med ’Danmarks industrielle etablissementer’ som reklame og til fascination. Anlæggenes størrelse blev overdrevet, og som billedet af ’Den kgl. Porcelænsfabrik og Alumnia’ viser, var det dengang ingen skam, at en fabrik malede mørke spor på himlen. Og Henrik Harnow erindrer os om, at det moderne højteknologiske bysamfund ikke kan »fungere uden de tekniske og sanitære løsninger, som direkte er udsprunget af den industrielle udvikling«. I starten af industrialiseringen var man ligefrem stolte af den ensartethed, produkterne nu kunne få. Således var Dampchokolade et plusord, for den industrielle chokolade var meget mere spændende end den håndværksfremstillede, den smagte af en teknologisk overlegen fremtid! I dag ser vi nostalgisk tilbage på håndværkets rene tid, hvor ædle mænd og kvinder med håndens arbejde kunne fremstille besjælede genstande med lang levetid. Industri er ikke kedeligt Men det er ikke så enkelt ifølge Harnow, »selv om det kan lyde kedeligt og upersonligt, er vi overalt afhængige af en ensartet, standardiseret produktion. I tidligere tider skulle smeden tilpasse hvert enkelt hjulbånd. Hele forudsætningen for de moderne samfund er udskiftelige dele, hvor ensartetheden og tolerancen for afvigelser er uhyre lille. Industri kan vælges fra – men det vil have meget drastiske konsekvenser for måden at leve på«. Henrik Harnow tager os rundt i hele landet og viser, hvordan mere end 200 år med industri har formet landets udseende med selvbevidste historicistisk svungne fabrikspaladser som på Carlsbergs Bryggerier eller som i mere ydmyge men ikke mindre skønne uformelle bygværker som Cathrinesminde Teglværks taglandskaber. Begge blev i 2007 udpeget som et af Kulturarvsstyrelsens 25 nationale industriminder. Bred tilgang Bogen har en bred tilgang til industrielle miljøer, der går langt ud over de produktionsanlæg, som vi primært forbinder med industri. Foruden de uomgængelige fabrikker møder vi f.eks. broer, boliger og byinventar som lygtepæle og urinaler i støbejern. Harnow har primært blikket rettet mod industrialderens bygningsværker, og hvordan de fremstår i dag – ikke så meget på større byrum, landskaber og hele miljøer. Men det var jo netop hele livet og livsførelsen, der sidst i perioden blev påvirket af, at samfundets materielle værdier nu primært kom fra industriel produktion. Det viser et billede fra Rødovre Centrum, der i 1966 var Danmarks første og Nordeuropas største indkøbscenter.
