Sandheden er det hele«, sagde Hegel. »Det hele er det usande«, svarede Adorno. Peter Kemp siger, de begge havde ret. Det lyder jo kryptisk, men filosoffen Peter Kemp løber ikke med halve sandheder. Han løber slet ikke. Han går i cirkler. En adstadig vandretur gennem nogle af tankens største områder inddelt i afsnittene filosofisk kritik, etik, pædagogik og religion.
I sin nye bog kortlægger han gennem 400 sider systematisk denne ’Filosofiens verden’, hvor både Hegel og Adorno kan have ret. Kritik af stilstand Turen begynder med en kritik af den kritiske tænkning. Kritik betyder i denne sammenhæng en undersøgelse af grænser. For at forstå vores verden må vi reducere den, dvs. føre den tilbage til et udgangspunkt.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























