Sådan her kommer man ind i bogen: Først står Kingo som en vignetstrofe: »Sorrig og glæde de vandre til hobe«, så slår man op på et sort-hvidt portræt af et diagonalt fotograferet mandeansigt med et lille smil under overskægget og et på én gang skælmsk og sørgmodigt blik under troldehåret, så begynder beretningen, som et brev:
»København 2014. Kære Hans. Fandt her på andet år efter din død den tekst, vi havde skrevet sammen«.
