»Synes De ikke, at en tegneserie om Auschwitz er et udtryk for smagløshed?«, spurgte en tysk journalist i Frankfurt i 1987.
Spørgsmålet – eller anklagen – var henvendt til den amerikanske tegner Art Spiegelman, der netop havde præsenteret første del af sin selvbiografisk baserede grafiske roman ’Maus’.
Med udgivelse af anden del i 1992 kom denne nyklassiker til at danne skole for alle senere graphic novels:
Alle comics-forventninger om »lækker streg« eller »børnevenlig humor« kuldkastet til fordel for en minutiøs 300-siders beretning i striber og bobler om, hvordan Spiegelmans forældre overlevede jødeudryddelser og kz-lejr-ophold i Polen under Anden Verdenskrig.
En tegneserie om holocaust, altså, men med figurgalleriet hentet fra afdelingen for funny animals: Nazisterne er tegnet som katte, jøderne som mus – i kz-lejren Mauschwitz.
En smagløs tegneserie? Spiegelman er selv godt tilfreds med det svar, han gav den tyske journalist: »Nej, jeg synes, Auschwitz var et udtryk for smagløshed!«.
Hvorfor netop holocaust?
Episoden fortæller han selv her i ’MetaMaus’, et kæmpeværk på 300 nye sider, bygget over en række samtaler mellem Spiegelman selv og litteraten Hillary Chute fra Chicagos Universitet.
Og spækket med eksempler fra hans egne skitsebøger, familiens fotoalbum, hans tidligere og senere tegninger samt de talrige inspirationskilder, han øste af – lige fra Disneys mus til kz-fangers egne tegninger og dagbøger – med alt dét svarer bogen i bund og grund på de tre store spørgsmål, Spiegelman stadig bliver mødt med 25 år efter den første præsentation:
Hvorfor netop en tegneserie? Hvorfor netop mus? Hvorfor netop holocaust?!
Tiden i lejrene
Er spørgsmålene korte og enkle, så kommer svarene til gengæld vidt omkring.
For Spiegelman – i dag et ikon som grafisk fortæller og i mange år udgiver af seriemagasinet RAW, med ’Maus’ indlagt som føljeton – går forklaringerne tilbage til hans egne forældres fortielse af rædslerne under verdenskrigen.
Først under mediernes dækning af Eichmannprocessen i 1961 fik den da 13-årige Art en idé om omfanget og arten af den masseudryddelse, hans forældre kun i forbifarten kaldte »den tid i lejrene«.
Og først i 1972 – da Arts mor havde begået selvmord, og hans far havde giftet sig igen – optog Spiegelman junior sit første bånd med faderens beretning om livet som polsk jøde før og under Anden Verdenskrig, i en af de polske byers ghettoer og fra marts 1944 i kz-lejrene Auschwitz, Birkenau og Dachau.
Ægteparrets første søn – Richieu, som lillebroren Art siden dedikerede andet bind af ’Maus’ til – døde i ghettoen i 1943, og af Arts oldefar og hans syv søskende med efterkommere, i alt 82 mennesker, døde de 53 i årene 1940-45.
Ku Klux Kats
Rammefortællingen i ’Maus’ er gamle Vladeks modvillige beretning om rædslerne til sin søn, Art. Men mellem linjerne og striberne ikke kun om det og om en søns problemer med sin far:
»Emnet for ’Maus’ er at tilbageerobre erindring og til syvende og sidst at forme erindring«, siger Art Spiegelman, »at finde frem til, hvad man kan fortælle, og hvad man kan afsløre, og hvad man kan afsløre ud over det, man selv véd, at man afslører«.
Og hvorfor så netop mus? Ideen opstod, da Spiegelman skulle levere et bidrag til undergroundheftet ’Funny Animals’ i 1972 (forsiden tegnede Robert Crumb: en enorm, frodig chick med næb og halefjer, men i lårkort og sommerhat, forfulgt af to lækkersultne små hanræve i jakkesæt og med drømme om saftige kyllingelår!).
Spiegelman overvejede nogle striber om Ku Klux Kats og USA-racisme, men endte med den første 3-siders forsmag på ’Maus’. Bogen her genoptrykker både Crumbs og Spiegelmans ’sjove dyr’ fra dengang.
Spiegelman vil man ikke rose for en ’elegant’ streg, men han er en meget dreven grafiker og en ekstremt bevidst bruger af tegneseriens ’grammatik’ og rytme, tricks og virkemidler.
Hvem han har lært det sidste af, fortæller han glad og gerne: frem for alle af Harvey Kurtzman, for dennes 24 første numre af MAD Magazine med »postmodernisme før tiden« drejede lille Art på seriemediet for livstid.
Men tidligt foretrak han også ’Krazy Kat’, ’Lille Lulu’ og ’Anders And’ (i Carl Barks’ streg) frem for en helt som ’Superman’, hvorimod striberne om ’Dick Tracy’ fik stærk indflydelse på ham.
Litterær klassiker
Nørdsnak? Ja, på samme måde som undersøgelser af f.eks. Beowulf-kvadets, Napoleonskrigenes og 1813-statsbankerottens betydning for dansk guldalderdigtning:
’MetaMaus’ består af opsporing af vejene til en litterær klassiker, hvis virkning på læserne er fuldt så overvældende som nogen anden berømt tragedie.
Inklusive det mægtige arkivmateriale på den indlagte dvd, ’The Complete Maus’, er ’MetaMaus’ i sig selv et banebrydende hovedværk på et nyt felt: materialer til den forskning i tegneserier og graphic novels, som omsider ser ud til at få en chance på universiteterne, selv de danske.
Men professorerne i historie kan også have glæde af at læse med.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
