Lyt til artiklen
Når man lige undtager Lars Morells nyligt udsendte mastodont af en bog ’Broderskabet’ – om Den Eksperimenterende Kunstskole – er det forbløffende så lidt, der er blevet publiceret om 1960’ernes eksperimenterende kunstmiljø, især i forhold til, hvor meget der har været talt om årtiet og dets totalt ændrede syn på det meste: F.eks. at ingen kunstner længere er et ophøjet væsen, men at alle attituder – også kunstnerens – er relative og betinget af tid, sted og omstændigheder.
At det dybe, egocentrerede kunstværks æra er forbi, og at kunst kan være et kollektivt og antipersonligt anliggende.
