I antikkens og renæssancens medicin havde man en forestilling om, at det afgørende for menneskets humør og helbred var balancen mellem væskerne i kroppen: gul galde, sort galde, blod, slim. For meget væsketab, ikke mindst for hyppige sædudladninger, forkortede livet.

Når jeg læser ’Alle kvinders sundhedsbibel’, kan jeg ikke lade være med at forestille mig, hvordan dens opfattelse af forholdet mellem menneske og krop vil blive betragtet i historisk tilbageblik. Så vidt jeg har forstået, gælder det nu om at holde balance i hormoner, molekyler og signalstoffer.