Jeg blev så glad, da rygterne om, at ulven var vendt tilbage til Danmark, for nogle år siden begyndte at florere. Tanken om et nyt dyr i disse for vort land så sørgelige tider, hvor den politiske omsorg for naturen nærmest er lagt på is, var vederkvægende. Og hvilket dyr! Det gav også en sær tilfredsstillelse at opleve folk genoplive århundred-, ja årtusindgamle myter om ulven.
Dyret har i praksis ingen rolle spillet for os i lang tid, men fortællingerne lever stadig, og fra folkedybet vældede alverdens fantasier straks frem. Tænk bare! Mere postmoderne er vi heller ikke. En rigtig god historie, den om ulvens tilbagekomst. Meget bedre end den om de genindførte bævere. Ulven er jo kommet af sig selv.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























