En eftermiddag i april 1959 stod den 18-årige Yang Jisheng på sin skole og var ved at sætte en vægavis op. Det var sådan, Kinas Kommunistparti spredte informationer og propaganda dengang. En af Yangs venner dukkede op. Det var uventet. »Din far er ved at sulte ihjel! Skynd dig hjem og tag noget ris med, hvis du kan«, sagde vennen, der var rejst den lange vej fra deres landsby og ind til Yang i storbyen.
»Din far kan ikke engang skrælle barken af træerne, han er så svag af sult, at han ikke kan hjælpe sig selv«, sagde vennen. Yang var hurtig til at pakke sine ting, og han tog tre dages ration af ris med fra skolens kantine. Da han kom hjem til landsbyen, var alt forandret. Den var øde. Der var ingen lyde af hunde, der bjæffede eller gøede. Ingen haner, der galede. LÆS OGSÅMed Kafka i Kina
