Henriette Jensen blev født i 1866 og ernærede sig som tjenestepige. Hun blev i 1901 gift med en tidligere soldat, tømrer Jens Peter Jensen, og levede til sin død i 1945 i København. Man ser hende for sig på den slags fotografier, der kendetegner perioden omkring forrige århundredeskifte. Eller gør man?
Ikke helt. Henriette var nemlig født Henriette Constance Jacobs, begge hendes forældre, Henry og Cecilia, var slaver, præcis som deres forældre havde været det, og alle var de efterkommere af de ulykkelige mennesker, som var blevet bortrøvet fra Vestafrika i tiden fra midten af 1600-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da den danske slavehandel holdt op. Cirka 120.000 mennesker blev ført som danske slaver til Vestindien, men det var bare sølle 2 procent af de næsten 13 millioner mennesker, hvis liv blev ødelagt af den europæiske brutalitet.
