Ja, hvorfor er den lille fisk så våd, og hvorfor si’r kommoden ikke noget? De fleste danskere har været omkring de spørgsmål, siden Kamma Laurents i 1938 rimede dem sammen i sangen om Spørge-Jørgen, og barnestjernen Ilselil Larsen indsang dem til Giro 413-popularitet i 1943, hvorpå Storm P. året efter gennemillustrerede dem til billedbogen ’Spørge Jørgen’ (nu uden bindestreg), der siden er trykt i over 300.000 eksemplarer.
Og mange af os har – i hvert fald som voksne – stejlet over den famøse slutning, hvor »Jørgen fik smæk, og Jørgen blev sendt i seng«, så han »næsten som en helt fornuftig dreng« kunne ligge og tænke: »Jeg skal aldrig spørge fjollet mer’!«. Hvordan i alverden er en bog med dén morale blevet så populær?
På grund af Storm P.s humørfyldte tegninger, som undergraver tekstens udtrykkelige morale, lyder det enkle svar her fra litteraturforskeren Asger Albjerg, født i 1946, altså samme år, som den anderledes antiautoritære Pippi Langstrømpe første gang udkom på dansk.
Han har stillet sig den tiltrængte opgave at undersøge bogens iboende kamp om retten til at stille spørgsmål (undertitlen).
Eller mere overordnet: 1940’ernes modsætning mellem den kulturkonservative overbevisning om, at børn blev bedre mennesker af lussinger og røvfuld, og på den anden side tilhængerne af ’reformpædagogikken’ med folk som børnepsykologen Jens Sigsgaard i spidsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
