En smertelig lækkerbisken«, kalder Klaus Rifbjerg i sit forord Klaus Manns biografi over sig selv (og Europa) i første halvdel af det tyvende århundrede. Dermed har han i en nøddeskal formuleret, hvad det er, man føler ved (gen)læsningen af ’Vendepunktet’. Dels halvtreds livsalige numre af Billed-Bladet (ikke det mere ondskabsfulde Se og Hør), dels en dybere pointe af viden, af indlevelse og temporært overblik – og af sorg. Klaus Mann var ældste søn, et af de seks børn fra ægteskabet mellem Thomas Mann og hans kone, den jødisk fødte overklassedame Katja Pringsheim. Han havde altså en genial fader, og en ikke så genial, men til gengæld kærlig mor.
Og et barndomshjem i Poschingerstrasse i München som det absolutte centrum, ikke bare for livet i Tyskland, men for skæbnen.
