Her er for en gangs skyld to forfattere, der ved, hvad de taler om. ’Den store håndbog for halvgamle mænd’ er et helt nødvendigt redskab i hverdagen for mænd, der har mistet humøret, håret og hukommelsen. Et værk, der viser vejen ud af en triviel hverdag med fortrædeligheder, der kun synes at blive flere og større, og som peger frem mod en ny, muligvis lysere virkelighed. Jo, i sandhed, der er stadig noget at leve for: brok, bitterhed og rødvin.
Millioner af halvgamle mænd ser hver dag døden og deres eget rødsprængte blik i øjnene i spejlet over håndvasken. Det er dette spændstige møde med selvet, som den ’Den store håndbog etc.’ – ja, hvorfor ikke kalde den ved sit rette navn: encyklopædi – så følsomt og bevægende udtrykker. Den er en hjørnesten i dannelseslitteraturen for let alderstegne mandspersoner overalt. Man mærker, at forfatterne går forrest for titusinder af mænd i deres næstbedste alder uden ret meget meningsfyldt at tilbyde verden, og at de bærer denne afmagt med trodsig mangel på selverkendelse som et adelsmærke.
