Jeg bør nok slå fast, at jeg forstår mig rimelig dårligt på økonomi. For mig er det en vellykket finansiel operation, hvis det lykkes at trække penge ud af en automat. Derfor er jeg tæt på at være lige præcis den økonomisk forudsætningsløse læser, som Joris Luyendijk i ’Svømme med hajer’ skriver til. Og han gør, hvad han kan for at hjælpe mig til forståelse, med spændstig prosa, dramatiserede og detaljemættede scener og nogle metaforer, der er til at forstå:
Finanssektoren er rock’n’roll uden guitarer, den er som et brændende fly med et tomt cockpit, hedder det f.eks. Kapitalisme uden konkurser er som katolicisme uden helvede – vi skal se branchen som en opera, som et computerspil uden konsekvenser for de griske 25-årige, der spiller det. Og på børsen går det op og ned som rullegardinet i et horehus. Osv.
