En af de få gode ting ved den kolde krig var den energi, hvormed forelskede, der befandt sig på hver sin side af jerntæppet, måtte kæmpe for deres kærlighed. Det er Dan Hilflings gemytlige og ligefremt fortalte beretning i 'Jazz og blå briller' et godt eksempel på. Dan, der spiller på trommer i et jazzorkester, er med gutterne i Østtyskland. Det er i 1963, og Dan er en knøs på kun 18 år, da han en aften møder dejlige Bärbel, en jævnaldrende østtysk pige. Han forelsker sig på stedet, vil have hende med hjem til Danmark, men den går ikke. DDR-borgere må ikke rejse ud. Og forsøger de sig med 'republikflugt', kan de risikere tyve år i spjældet. Dan må nøjes med hyppige besøg hos Bärbel. Han forærer hendes taknemmelige fader amerikanske Pall Mall-cigaretter, har det i det hele taget godt sammen med Bärbels familie, men det ændrer ikke ved, at han værsgo' har at sove i samme seng som faderen.
Dramaet om Dan og Bärbel
Lyt til artiklen
