For at få vand i en ørken skal der graves brønde. Dybe brønde. Indtil langt op i det tyvende århundrede blev brøndene i Sahara gravet og efterfølgende renset af brønddykkere, ratassin. Nogle af brøndene var 55-60 meter dybe, og brønddykkerne, der var efterkommere af sorte slaver, måtte trænge gennem flere lag af beskidt vand, før de nåede ned til grundvandet. Beretningen om det hårde gravearbejde er en af mange i den svenske forfatter Sven Lindqvists lille perle af en bog, 'Ørkendykkerne' og det er ikke tilfældigt, at han har navngivet sin bog efter lige netop den. Lindqvist fortæller, at han opsøgte Sahara efter en skilmisse, og selvom han kommer vidt omkring i sin beskrivelse af ørkenens kulturhistorie og af de farverige personligheder, der gennem tiden har skabt den, forbliver hans bog en personlig beretning om brønd- eller ørkendykker nummer ét: Ham selv.
Om at drukne i en ørken
Lyt til artiklen
