En sen maj-aften i 1981 blev den 18-19-årige Alice voldtaget i nærheden af sit universitet, Syracuse, i Pennsylvania, USA. Hun er - hvad der ikke direkte fremgår - hvid og jødisk, voldtægtsmanden sort. I 'Heldig - beretning om en voldtægt' fortæller hun nu, 20 år efter, om den afgørende betydning denne voldtægt - hvorunder hun kom til skade, men ikke fik fysiske mén - har formet hele hendes liv. Hun tog nemlig kampen op. Eftersom hun havde gjort voldsom modstand, han havde haft kniv, og der var bevis på det - samt dna-materiale at arbejde med - havde hun en god sag. Desuden var Alice jomfru. 'Heldig - beretning om en voldtægt' er interessant, ikke så meget ved beskrivelsen af de psykologiske følger af voldtægten og det tv-serieagtige retssalsdrama (det har vi set og hørt før). Og da slet ikke ved sproget. Den sjuskede oversættelse med de mange direkte kalkerede amerikanske udtryk er ligefrem skadelig for læserens danske sprogøre. Så er det sagt, og det er for dårligt!
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























